Drever/Støver

 Oprindelse

Oprindelig hed Drever Strellufstøver i Danmark,  Strellufstøveren er en dansk hunderace. Den er skabt af ejendomsmægler F. Chr. Frandsen, hvis hundekennel hed Kennel Strelluf. Opkaldt efter mægler Frandsens fødested – landsbyen Strellev i Vestjylland. Hunden blev raceanerkendt i 1937 af den internationale hundeorganisation: FCI ( Federation Cynaelogique Internationale).

Strellufstøveren blev skabt til jagt på hårvildt (hare, ræv og råvildt) i de nyanlagte store plantager i midt- og vestjylland.

I dag er Strellufstøver lig med Drever, og har fået navnet Drever i FCI i de nordiske lande.

  Beskrivelse af hunden

Af udseende er det en langstrakt, lavbenet, kraftigt bygget hund, hvor kønspræget er ret tydeligt. Mankehøjde for tæver er 30 cm til 36 cm. ideal 33 cm. vægt 14-15 kg. For hanner 32 cm til 38 cm. ideal 35 cm. vægt 15-16 kg. Pelsen er kort. Farverne er rød /hvid, sort/hvid eller trefarvet: rød/sort/hvid.

Hvidt må ikke være dominerende. Der ønskes hvid halsring og halespids.

 Temperamentet skal være roligt. Hunden skal være selvstændig, vedholdende, udholdende og have stor jagtlyst.

 Opgavemæssigt skal den have et stort, selvstændigt søg. Skal kunne rejse vildt (hare, ræv, råvildt og kronvildt ). Skal kunne drive det i lang tid. Skal kunne returnere til udgangspunktet efter drevets afslutning. Drever skal halse, når den driver vildt. Drevhastigheden bør ikke være for høj.

Vildtet skal blot flyttes, ikke skræmmes.

 Undersøgelser

Der er foretaget flere undersøgelser i Sverige af Drevers indvirkning på vildt, og det er interessant, at konklusionen på dem alle er, at det over hovedet ikke generer.

Man lavede bl.a. et forsøg, hvor man slap en støver i det samme område flere gange i ugen. I området havde man radiomærket råvildt, så man kunne følge de enkelte dyrs bevægelser i skoven. For det første viste det sig, at råvildtet ikke lod sig forstyrre. Det var hurtigt tilbage i samme tykning igen, med det mest interessante var, at et spring (en flok råvildt) brugte arbejdsdeling. Den ene dag var det gammelråen, som afledte hunden, den næste dag et smaldyr og så fremdeles. Samme rektion kan man næppe se, hvis man jager råvildtet med store hunde.